Monthly Archives: September 2016

Sommer Lieblinge

 

img_6740

Det er lidt siden sidst, jeg håber I havde en fantastisk sommer! Heldigvis er det jo stadig sommer (hold nu op noget dejligt vejr), og jeg tænkte jeg ville fortælle jer lidt om hvilke produkter jeg har nydt rigtig meget gennem sommeren.

img_6745

Make Up For Ever Pro Sculpting Palette i 30

I denne her palette har man alt man hvad man har brug for til at give ansigtet glød og definition. Den er så lille at det er den perfekte rejse buddy. Det er creme produkter alle sammen, ikke creme til pudder (findes der noget værre end det?!), men rigtig creme. Jeg elsker konsistensen, den er lige tilpas cremet/fast, nem at tone ud og ret holdbar for et creme produkt. Farverne er perfekt afstemt til en lys, men ikke snehvid, hudtone. Den består af 2 highlighting toner, en med og en uden shimmer (den med shimmer er GUDESMUK), en konturfarve, som er ret neutral og sagtens kan bruges som bronzer, og en smuk ferskenfarvet blush. Den kan købes i Sephora, eller her til ca 250 DKK.

img_6746

Sephora PRO Full coverage airbrush 53

Jeg mener det var Pudderdåserne der først opdagede denne pensel til foundation – og det er jeg glad for, jeg havde nemlig aldrig købt den ellers. Den lille buttede monster fanbrush er ret tæt pakket og fordeler foundation på cirka 0,3 sekunder i hele ansigtet. Her snakker jeg ikke om noget stribet rod, men den ligger så rent faktisk pænt efter 0,3 sekunder.  Meget mommy og B menneske venlig ting som jeg kun kan anbefale! Kan købes i Sephora til omkring 230 DKK (mener jeg) – heldigvis får de jo snart en webshop!

img_6743

MAC Extra Dimension Eye Shadow

Åh man… det må være nogle af de flotteste øjenskygger MAC har lavet og jeg har virkelig svært ved at forklare hvorfor. De er altså bare dejlige. De har det flotteste shimmer finish og jeg synes virkelig MAC har ramt plet med farverne. Jeg har Rich Core, en blommelillla, Sweet Heat, en champagneguld, Amorous Alloy, en rødlig bronze og A Natural Flirt, en lyserød (som også fungerer som den fineste highlighter på kinderne). Jeg er 100% sikker på at jeg skal have flere farver. Schnellstens!  Konsistensen er lidt mindre tør end de almindelige øjenskygger, men alligevel drysser de ikke. Da jeg assisterede Nicci Welsh til et photo shoot påførte hun dem med fingrene på modellen hvilket gav et ret cool og lidt “lived-in” look. Jeg er fan! Kan fås til 175 DKK hos MAC.

img_6747

Bumble & Bumble Surf Spray

Den bedste saltvandsspray jeg har prøvet. Den giver altså noget. Jeg kan bedst lide at bruge den i tørt og krøllet hår for at gøre det lidt mindre pænt, og mere rodet og beachy. Kan fås her til 189 DKK.

img_6752

Etude House Drawing Eye Brow

Mit yndlings K-beauty produkt so far. Det er en øjenbryns pen med børste på den ene side og en trekantet blyant med en spids side (giver det mening?) Det er samme koncept som Anastasia Brow Definer. Den har jeg ikke prøvet, men jeg kan ikke forestille mig at den er bedre end denne her. Konsistensen er lige i skabet, ikke for tør, ikke for cremet, plus, man kan justere intensiteten meget godt ved at lægge mere eller mindre pres på. Jeg bruger farven grey brown som er en helt perfekt kølig medium, ja, gråbrun. Den passer til stort set alle undtagen dem med meget lyse eller meget mørke bryn. Og den lille detalje at den koster en sjettedel af Anastasias version er jeg også fan af! Jeg køber mine på ebay – bare tag en forhandler der sender fra Korea. Den koster ikke engang 25 DKK!

img_6751

Cover FX Custom Enhancer Drops i Moonlight

Totalt hypet produkt, med god grund. Det fortjener faktisk en separat anmeldelse på et tidspunkt, men jeg kan sige at det er den vildeste highlighter ever. Det ser lidt ud som flydende metal når man tager den ud med pipetten. Jeg elsker at produktet er så variabel, man kan blande det ind i ens foundation uden at ændre på dens konsistens, eller også bruge det ovenpå i de områder man vil highlighte. Og så kan intensiteten virkelig skrues meget op, eller ned. Det fungerer endda på pudder! Jeg har brugt farven Moonlight mest ud af dem jeg har – det er en tja, blanding af sølv, pink og champagne. Helt perfekt til lys – medium hud. Sidst, men ikke mindst, er de super holdbare. Jeg købte min på Space NK, men Moonlight er desværre udsolgt pt.

Puha en lang smøre, men nu har vi jo noget at indhente 😉 Har I haft nogle sommerfavoritter som man bare SKAL prøve?

img_6741