April Lieblinge

Nu hvor alle er færdige med deres april favoritter kommer jeg lige vraltende bagefter – en rimelig konstant tilstand for tiden 😉

Det er ikke mange Lieblinge, men jeg har ikke desto mindre nydt dem siden april, og det gør jeg faktisk stadig her midt maj.

IMG_5495

Alterna Caviar Moisture Replenishing Shampoo og Conditioner

Når manden giver uopfordrede komplimenter på mit hår, så er det nærmest en grund nok i sig selv for at deklarere de produkter man har brugt til favoritter. Den slags bliver nemlig udgivet yderst sjældent og betænksomt. I hvert fald blev der bemærket at mit hår var blødt og endda spurgt hvad jeg havde gjort med det. Det eneste jeg havde gjort var at bruge Alterna Caviar shampoo og balsam og børstet håret. Ingen leave-in, ingen føntørring, ingenting. Håret bliver bare dejligt blødt, fugtet og virker velplejet uden at blive tungt. Den er blid til hovedbunden og jeg kan faktisk gå en dag længere uden hårvask. Produkterne er uden sulfater og parabener, men balsamen indeholder silikone – hvis det er noget man går op i (jeg har givet op). Der er også parfume i, men det må være meget lidt – produkterne efterlader lige en diskret og behaglig (citrusagtig) duft. Fås i øjeblikket her til 219 DKK. Jeg fik min duo på tilbud et eller andet sted, og ved 200 DKK rammer vi altså min personlige smertegrænse for en enkel shampoo eller balsam. Så jeg holder øjnene åbne.

Maybelline Dreamfresh BB cream

Synes det er stærkt med SPF 30 i en BB cream, så tør jeg nemlig rent faktisk springe solcremen over selv når solen er ude. Jeg har farven Medium, og den er altså stadig ret lys, max en MAC NC/NW 20. Tonen er neutral, og hælder muligvis til kølig, men siden dækkeevnen ikke er vildt høj tilpasser den sig meget godt. Cremen føles decideret rar på huden og slører ujævnheder og forstørrede porer rigtig godt. Den giver fin glød, men som med de fleste glødgivende baser skal man lige passe på og sætte de kritiske steder med pudder hvis man har fedtet hud. Den kan også fås i en version  til fedtet hud, men jeg brød mig nu mere om finishen af denne. Kan fås i Matas, Magasin og mange andre steder til omkring 100 DKK.

IMG_5496

Tromborg anti-aging eye cream

Konsistensen af en øjencreme er noget helt afgørende for mig. Jeg bryder mig ikke om alle de lette geléagtige creme da jeg ikke føler de fugter nok og øjenpartiet bliver stramt. Jeg har prøvet mange, men Tromborg er umiddelbart min alltime favorit. Den fugter utroligt godt uden  at give problemer med makeuppen efterfølgende. Jeg har for min stolt alder af 34 ikke mange rynker og ser ikke noget synligt resultat ift det. Rynkerne er i hvert fald ikke blevet dybere siden jeg begyndte at bruge cremen for ca. 2 måneder siden. Cremen består af økologiske planteolier og indeholder en masse gode ingredienser såsom antioxidanter og peptider som beskytter huden og hjælper den med at holde på fugt, reparere sig selv og gendanne kollagen. Den er lidt dyr, men godt nok dejlig. Fås fx her til 630 DKK, jeg købte min i lufthavnen til 552 DKK.

Real Techniques Essential Foundation brush

Denne børste er en del af Real Techniques Travel Essential sæt, og da jeg købte sættet var jeg lidt ked af at den var der (ved siden af de andre to fantastiske børster) da den er helt uduelig til foundation (hvis man ikke har en halv time til at lægge den). Efter at have kastet den i skuffen og glemt alt om den fandt jeg den frem i en oprydning og tænkte hvorfor ikke prøve med concealer? Det viser sig at den er ret perfekt til det formål. Man kommer sagtens komme ind i øjenkrogen, omkring næsen og alle andre steder man vil påføre concealer og blende den ind. Den halvtykke form gør det nemlig nemt og hurtigt at blende concealer ind i huden og tone den jævnt ud. Jeg anbefaler hele sættet på det varmeste. Kan fås rigtig mange steder online og altid med en eller anden form for tilbud. For tiden fx her til 179 DKK – en fuldstændig sindssygt god pris til 3 så gode børster efter min mening

2 thoughts on “April Lieblinge

  1. Det lader til, at jeg må anskaffe mig Maybellines BB Cream, sådan som du roser den 😀
    Og jeg havde det på præcis samme måde med den foundationbørster (og flade foundationbørster generelt – jamen, hvorfor?), men jeg er også begyndt at bruge den til concealer i stedet, så den ikke bare står og samler støv 🙂

    • Du må prøve BB cremen, den er meget fin. Noget bedre end Rimmels, men det nævnte jeg jo ovre hos dig 😉

      Ja, nogle gange er man bare lige lidt længere om at forstå hvad der er godt. Jeg er så satans ukreativ med den slags – hvis der står “foundation” på børsten så SKAL den vel absolut bruges til foundation, eller intet andet?! Det kan tage mig 100 år at komme på nogle kloge, og egentlig slet ikke så uoplagte, alternativer…! tsk… 🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: