Anmeldelse: Max Factor Creme Puff Blush

05 Lovely Pink - en meget lys neutral baby pink der kun er egnet til de lyseste hudtyper. Selvom der løber gul/guld åre igennem den lyserøde hovedfarve, giver den en uventet kølig, næsten sølv shimmer på huden. Mørkere hudtyper kunne eventuelt bruge den som highlighter eller for at tilføre deres blush lidt ekstra oomph.    25 Alluring Rose - Ikke rosa overhovedet. Selve blushen består af en 50/50 blanding af brun og fersken, men fersken farven kommer nærmest ikke igennem på huden. Til gengæld får man en varm terracotta brun som ville gøre sig udmærket på en sommerbrun hud. Shimmeren i denne blush er en del grovere end i de andre to og kan ses som partikler på huden. For at bruge den som bronzer synes jeg personligt at shimmeren er for fremtrædende. Men "to each their own".

Allerede da jeg så det første presse billede af Max Factors nye Creme Puff blushes vidste jeg at jeg skulle have poterne i dem. For det første ser de altså bare for smukke ud med de fine farveforløb, og for det andet minder de mig om Milanis baked blushes som er fantastiske. I sidste uge fik min Matas dem endelig på hylderne og jeg har efterhånden købt 3 ud af de 4 nuancer der er blevet lanceret i Danmark (der findes 6 i udlandet). Siden jeg købte dem har jeg faktisk ikke brugt andet på kinderne.

Den eneste farve jeg lod sidde på hylden er nummer 20 Lavish Mauve som bare ikke er mig. Når vi snakker farver så er der noget underligt galt ved de her blushes: 1. navnene passer slet ikke til farven 2. resultatet på huden er markant anderledes end farven i beholderen.

Max Factor Creme Puff Blush anmeldelse

Nude mauve, Lovely pink, Alluring Rose

 

Når det er sagt så er det alligevel nogle flotte farver som jeg vil prøve at beskrive for jer:

10 Nude Mauve – Denne farve som ved første øjekast virker lettere kedelig var den største overraskelse. Jeg købte den som den sidste og kun fordi jeg fandt testere i en anden Matas. Det der umiddelbart ser lysebrunt bliver til den flotteste upåtrængende nude-agige rosabrun med en meget let  pink “sheen” (mere glød end shimmer) på huden. Effekten er utrolig interessant og flatterende (og umulig at fange på billeder) uden at være for meget. Den vil se fantastisk ud på masser af hudtoner og er min klare favorit. Hvorfor den blev kaldt Nude MAUVE er mig en gåde, den har intet med mauve  at gøre som plejer at være en kølig og støvet lillatone.

Max Factor Creme Puff Blush anmeldelse Nude mauve

05 Lovely Pink – en meget lys neutral baby pink der kun er egnet til de lyseste hudtyper. Selvom der løber gul/guld åre igennem den lyserøde hovedfarve, giver den en uventet kølig, næsten sølv shimmer på huden. Mørkere hudtyper kunne eventuelt bruge den som highlighter eller for at tilføre deres blush lidt ekstra oomph.

Max Factor Creme Puff Blush Lovely Pink anmeldelse

25 Alluring Rose – Ikke rosa overhovedet. Selve blushen består af en 50/50 blanding af brun og fersken, men fersken farven kommer nærmest ikke igennem på huden. Til gengæld får man en varm terracotta brun som ville gøre sig udmærket på en sommerbrun hud. Shimmeren i denne blush er en del grovere end i de andre to og kan ses som partikler på huden. For at bruge den som bronzer synes jeg personligt at shimmeren er for fremtrædende. Men “to each their own”.

Max Factor Creme Puff Blush anmeldelse Alluring Rose

Mange snakker om at Creme Puff blushes er en dupe for Hourglass Ambient Lighting blushes, men det kan jeg desværre ikke udtale mig om da jeg ikke har nogle af dem. Hvis man sammenligner Creme Puff blushen med Hourglass Ambient Lighting pudrene (dem ar jeg 3 af) så kan jeg sige at Max Factors produkt er en del mere støvet og pudret mens Hourglass er mere fast og “cremet”.

Max Factor Creme Puff blush anmeldelse

Blushene er ikke specielt pigmenterede hvilket er ret hensigtsmæssigt for en blush da man undgår at lægge klovnekinder. De er nemme at blende ud og giver en sund glød til ansigtet.  P.t. kan de fås på introduktionstilbud i Matas til 79 DKK – så får man altså virkelig meget for pengene.

Max Factor Creme Puff Blush anmeldelse

Som I kan forestille jer ud fra hvad jeg har skrevet om farverne ville jeg stærkt anbefale at swatche dem inden I køber. Min umiddelbare favorit har skuffet mig mest – og omvendt 🙂 Hmm.

Nogen der har prøvet dem endnu?

2 thoughts on “Anmeldelse: Max Factor Creme Puff Blush

  1. Jeg må vist have fat i Nude Mauve! Hvor er den fin 🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: