M2 vippeserum – min erfaring. Før/efter

M2 lash serum vippeserum eyelash activating serum

Naturen har velsignet mig med forholdsvis lange vipper, men på et tidspunkt i starten af året syntes jeg de var blevet tyndere og mascaraen bare ikke sad som den plejede. Efter at have hørt alle mulige skrækhistorier omkring vippesera, havde jeg aldrig for alvor rettet min opmærksomhed mod dem. Mere grundigt research viste dog at de fleste mennesker ikke får nogen reaktioner – ligesom med de fleste andre skønhedsprodukter. Researchet producerede også lovprisende blogindlæg og overbevisende før-efter billeder. Så hvorfor ikke prøve? Gesagt, getan og M2 vippeserum gekauft.

De første gange jeg påførte det sviede det en del, men det forsvinder efter 4-5 dage. En anden ting der irriterer mig lidt er at det er en smule besværligt i min aftensrutine at skulle vente indtil det er tørret inden jeg bruger øjencreme.

MEN det vigtigste af alt – virker det? Se for dig selv – FØR er i venstre kolonne med det skod kunstige lys, EFTER billederne på højre side er taget efter 7 ugers brug. M2 lover en synlig effekt efter 6-8 uger. (klik på billedet for at forstørre)

M2 lash serum vippeserum

Stort set ingen forskel. Vipperne er blevet en smule længere, især i ydre øjenkrog, og marginalt mere fyldige. Jeg bemærker en forskel når jeg påfører mascara, hvor de små ulykker så sker oftere pga de længere vipper. Men meget er det ikke. (Eller er det bare mig- hvad synes I?)

Jeg brugte serummet præcis som man skal – jeg tror faktisk ikke jeg glemte det en enkel dag.

Om det er pengene værd, tja, jeg frygter svaret er nej – for mit vedkommende. Jeg betalte næsten 1000 DKK, men den findes billigere nogle gange, fx i Stylebox som p.t. har 25% på den her.

Jeg tror jeg vil prøve Revitalash næste gang som jeg også har hørt meget godt om, og som er en smule billigere. Måske virker det bedre? Forskellen jeg oplevede med M2 er ikke stor, men hvem vil ikke få det allermeste ud af sine vipper?

Har I prøvet M2 eller Revitalash, eller begge, og hvad er jeres erfaringer?

PS: En sød læser, Marie gjorde mig lige opmærksom på at det rent faktisk virker for nogle. Lad mig lige understrege at det er bare min personlig erfaring med serummet og ikke betyder at det ikke duer generelt 🙂

ENGLISH SUMMARY:

I have been using M2 Eyelash Activating Serum for 7 weeks, and basically it made no difference to my lashes. They have become slightly longer in the outer corners, and a tiny bit more voluminous, but not enough that I would want to repurchase. And I promise I did use it meticulously – I believe I did not forget to apply it a single day. I am considering trying Revitalash and see if that works better. Has anyone tried that?

 

11 thoughts on “M2 vippeserum – min erfaring. Før/efter

  1. Marie says:

    Det er vist første gang jeg kommenterer Maike, super dejlig blog du har dig, btw:)
    Men blev lige nødt til at sige, at jeg har brugt serummet gennem et halvt års tid og jeg er SÅ glad for det! Jeg har fra naturens side ret korte og lyse vipper og selvom jeg ikke har før og efter billeder, bemærkede jeg hurtigt en forskel. Mine vipper blev længere og også en smule mørkere, og så synes jeg de virker mere hårdførhed nu. Jeg er begyndt at få farvet mine vipper og behøver slet ikke mascara mere.
    Jeg har for nyligt genkøbt og det her serum har altså mange stjerner i min lille sorte bog;)
    Synes lige andre læsere skulle have det med, anbefaler den til alle mine veninder, som er dødmisundelige på mine flotte lange vipper!;)

    • Hej Marie, mange tak 🙂 Jeg undrede mig også over at der var så lidt effekt hos mig da jeg som sagt havde læst og hørt en masse godt om det. Jeg er sikker på det virker for mange, men ikke så meget for mig, og det er selvfølgelig det jeg fortæller på bloggen. Godt at høre du er så glad for det 🙂

  2. Marie says:

    Det var da så lidt 🙂 Kan rigtig godt lide din tilgang til skønhedsprodukter og dine ærlige anmeldelser, så selvom jeg ikke følgevirkninger bloglovin’, så har du en fast læser i mig:)

  3. Marie says:

    Okay, kan se autocorrect lavede numre med min kommentar, i stedet for “følgevirkninger” skulle der selvfølgelig stå “følger med”. Damn:)

  4. Sofie says:

    Hvad man reagerer på er selvfølgelig meget individuelt, men jeg har aldrig før haft problemer med allergi af nogen art. Om serummet faktisk virker skal jeg ikke kunne sige da jeg efter 2 dages påføring, vågnede med øjenlåg så hævede at jeg næsten ikke kunne åbne øjnene, svien og efterfølgende afskallet hud… 😣 Efter en uge var alt dog normalt igen, men jeg holder mig fra m2 i fremtiden.

    • Hej Sofie, øv, sikke en (bogstavlig) irriterende oplevelse, især når man har givet så mange penge for det! Godt at det bare forsvandt igen. Her bliver der heller ikke rørt ved M” mere!

  5. Nikita Keinicke says:

    Jeg har også brugt den og med SUPER effekt. Meget længere vipper, mørkere og mange flere af dem.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: