Daniel Sandler watercolour blushes

Daniel Sandler watercolour blush Cherub Passion Gentle Angel

Den gode nyhed: ja, jeg er i live! Den dårlige: jeg er verdens dårligste blogger og fuldstændig opslugt af rigtige mange ting der foregår for tiden i livet, mest mit masterprojekt, som dog i det mindste omhandler beauty. Med et fuldtidsarbejde, et lille barn og noget lejlighedshalløj var bloggen desværre det eneste der overhovedet kunne nedprioriteres. Har savnet det! Jeg kan ikke love hvor meget bedre det bliver i den næste måneds tid, men jeg skal gøre mit bedste.

Nå, men nok Heulerei, nu vil jeg vise jer et produkt jeg er ærligt og aldeles begejstret af: en flydende blush! Jeg havde hørt meget om Daniel Sandlers watercolour blushes, men kunne aldrig tage mig sammen til at bestille en – den sælges jo desværre ikke i butikkerne her i Danmark. Nu er jeg næsten lidt øv over at jeg ikke fik gjort det før. Den første jeg bestilte var i farven “Cherub” og da jeg prøvede den første gang kom der et spontant og højlydt “WOW” ud af mig – der stod ensomt og alene på toilettet på arbejde… Det første jeg gjorde bagefter var at løbe til computeren og bestille 2 farver mere (sig det ikke til chefen).

Den fordeles simpelthen SÅ nemt. Konsistensen var jeg faktisk skeptisk overfor men uden grund: silikonerne gør den til en fornøjelse at tone ud, endda bare med fingrene, tro det eller ej. Foretrækker man pensel, hvilket jeg normalt gør, kan man placere en dråbe på håndryggen eller en anden ren overflade, få fat i en tæt børste, duppe børsten i dråben og sminke løs. Man behøver nærmest ingenting af den – men fear not, da den fordeles så fint ender man ikke med klovnekinder – medmindre man virkelig prøver.

Derudover er blushen olie-fri således at den ikke flytter sig i løbet af dagen – som i overhovedet. Nok noget af det mest holdbare til kinderne jeg har prøvet, i hvert fald når den bruges sammen med silikonebaserede foundations som jeg tit bruger. Perfekt til kombineret og fedtet hud som tit kan have vanskeligheder med at holde på cremeblush.

Blushen efterlader ikke et skinnende, cremet finish, men noget blødt, satin-agtigt. Der findes farver med og uden shimmer. Jeg er mest glad for dem uden, selvom det på ingen måde er grov eller specielt synlig shimmer. Det er nok mest fordi dem jeg har med shimmer er lidt lyse for min hudtone. Blushen ser i det hele taget vanvittig naturlig ud – mere end de fleste pudre eller cremeblushes jeg har prøvet.

Efterhånden har jeg fået poterne i farverne Cherub, Passion, Gentle og Angel. På det første billede kan man se den meget tynde konsistens.

Daniel Sandler watercolour blush Gentle Angel Passion Cherub Daniel Sandler watercolour blushes swatches Cherub Passion Gentle Angel

Cherub: en neutral – kølig lyserød uden shimmer

Passion: lys fersken med shimmer

Gentle: fersken-brun uden shimmer

Angel: varm og lys koral-lyserød med shimmer

Passion og Angel ligner hinanden rigtig meget og man ser nærmest ingen forskel når de er påført så det er ikke nødvendigt at eje dem begge (ulempen ved ikke at kunne prøve produkterne). De to er nok mest egnede til de helt lyse hudtyper og er næsten for lyse til min (ca NC20) hudtone.

Desværre er holdbarheden på dem kun på 6 mdr.

Her lige et billede med min yndling ud af de fire, Gentle, på: (beklager billedekvaliteten)

Daniel Sandler Watercolour Gentle

Kæmpe anbefaling herfra. Findes til omkring 140 – 150 DKK på Asos, feelunique, HQhair og lookfantastic. Lille tip: På lookfantastic får man 1 gratis Daniel Sandler eyeliner ved køb af 2 Daniel Sandler produkter – dog er nogle farver af disse blushes åbenbart undtaget. Derudover kan man altid få 10% der med den ene eller anden kode. Og Feelunique har 15% på makeup indtil midnat i dag. Kode: makeup15. De har i øvrigt også YSL Rouge Volupté læbestifterne til en god pris. Just sayin’.

Jeg tror måske jeg kom lige til at bestille den pangorange og pink på feelunique. Så fint til sommeren. Natürlich…jeg er så forudsigelig.

Har I prøvet disse blushes eller kender I noget lignende?

ENGLISH SUMMARY:

Yes, I am still alive! Kind of stressed with a university project and a thousand other things, so please excuse my silence recently.

Today I want to show you a product that I truly love – the liquid watercolour blushes from Daniel Sandler. Not only are they supereasy to blend with both fingers or a brush, they also last the whole day. The first time I used them I exclaimed “WOW” to my mirror image – and went straight on to order 2 shades more. The finish is satin, some more glowy than others, depending if you have a shade wioth shimmer or not. Perfect for combination or oily skin.

Can be ordered at Asos, lookfantastic, HQhair or feelunique.

 

2 thoughts on “Daniel Sandler watercolour blushes

  1. Gud, hvor er de smukke! Jeg har længe selv overvejet at klikke en hjem, men uvisheden omkring farverne, når man ikke kan prøve dem, har holdt mig tilbage. Men nu skal jeg da HELT sikkert bestille en! (.. eller to .. eller tre) 😉 Ville dem med shimmer kunne bruges som highligther…?
    Min søster og jeg er i opstatsfasen med vores egen beautyblog; det ville være så skønt, hvis du gad tage et blik forbi, da du er en kæmpe inspiration for os! 🙂
    Kathrine.

    • Tak hvor er du sød! Det er så rart at høre når folk kan bruge mine skriverier til noget 😉 Kender godt usikkerheden om produkter man ikke lige kan få fingrene i.

      Og ved du hvad, jeg havde faktisk samme tanke om det med highlighter men glemte til sidst at skrive det. Jeg vil tro at de sagtens kunne bruges sådan på mørkere hudtoner. Med min går de lidt i ens, giver dog fin glød. Man kan også lægge dem ovenpå en af de ‘matte’ toner.

      Glæder mig til at læse med hos jer 🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: