Clarins Instant Smooth med selvbruner

IMG_0202

For nylig havde Matas et tilbud med 25% på alt Clarins og jeg snuppede deres Instant Smooth Self Tanning primer som jeg har kigget på i et stykke tid efter nogle af mine yndlings UK bloggere har været begejstrede for den og simpelthen ikke ville stoppe med at skrive om den. Hvad skal man gøre, mennesket kan jo ikke holde til uendelig pres, vel?

IMG_0213

Som primer

Primeren er silikonebaseret og skal udglatte huden og mindske fine linier og forstørrede porer. Og det skal jeg love for den gør. Jeg har ikke særlig mange rynker og linier, i hvert fald for min alder (yay!), men en ret grov hudstruktur med synlige porer og ujævnheder (booo!). Denne primer gør huden meget mere glat, fin og behaglig at se på og foundation ligger ca. 1000 gange flottere. Den minder om Benefit’s olie-frie Porefessional. Dog efterlades huden ikke ligeså mat, men med noget liv tilbage i den, muligvis pga af der findes olie blandt ingredienserne. Det er så her man netop kan få problemer når ens hud har en tendens til at skinne i løbet af dagen, ligesom min. Den forværrer det ikke, men generelt ville jeg ønske at den øgede makeuppens holdbarhed lidt bedre.

IMG_0203

Som selvbruner

Clarins Instant Smooth Self Tanning er i princippet det samme som Clarins Instant Smooth Perfecting Touch (hvis I kender den?), bare med selvbruner tilsat. Jeg er ellers ikke særlig glad for at bruge selvbruner i ansigtet da for det første frygter jeg en reaktion og for det andet betyder det tit at man skal droppe hudplejen når man bruger den – og det gider jeg sådan set ikke. Derfor synes jeg at hvis der skulle være et produkt man prøver at shine sit trætte og blege vinterfjæs op med, så er primeren perfekt. Den brunende stof heri er Erythrulose og DHA (Dihydroxy Acetone) som er naturlig sukkerstoffer og uskadelige. De reagerer med proteinerne i hudens øverste lag, der bliver farvet brun og forsvinder igen sammen med de døde hudceller efter nogle dage. Selvbruningseffekten er alt andet end stærk (nok blandt andet fordi produktet først kommes på huden efter alt hudplejehalløj), men jeg har fået en diskret farve efter at have brugt primeren 3 dage i træk. Så den er god for de tilbageholdende. Og dem der ikke har noget problem med silikone.

Hvad synes I om selvbruner i ansigtet og sådan helt generelt?

2 thoughts on “Clarins Instant Smooth med selvbruner

  1. Jeg tror ikke at jeg ville turde med selvbruner i ansigtet. Har haft virkelig dårlige oplevelser med selvbrunere i det hele taget. Min hud er alt for lyst og tilgiver ikke de minsdte fejl, så jeg ender med pletter og striber hele tiden

  2. Kan jeg godt forstå, jeg har det lidt på samme måde. 🙂 Det er netop derfor denne er så god (for nogle), den lægges ovenpå creme og er i det hele taget ret svag. Ingen pletter eller striber her heldigvis.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: